Søfartsstyrelsen inviterer Orient’s Fond ind i statens maskinrum: Eksperter undrer sig

Det vækker undren hos flere eksperter, at Søfartsstyrelsen har modtaget fondsdonationer for 8 millioner kroner til en indsats, der går ud på at samarbejde med andre landes søfartsmyndigheder om tilpasning af FN-konventionerne på området. Et arbejde som styrelsens direktør ser frem til at planlægge ”i fællesskab med fondens sekretariat,” fremgår det af sagen. ”Der er grænser for, hvad en privat fond kan dække af offentlig myndighedsaktivitet,” siger professor i forvaltningsret Frederik Waage.

International Maritime Organization (IMO) har hovedsæde i London.
FNs In­ter­na­tio­nal Ma­ri­ti­me Or­ga­niza­tion (IMO) har ho­ved­sæ­de i London.

Hvis den dan­ske ma­ri­ti­me sek­tor skal fast­hol­de sin kon­kur­ren­cepo­si­tion i den in­ter­na­tio­na­le skibs­fart, så skal den bak­kes op af de­tal­je­ret re­gu­le­ring i FNs Sø­fart­sor­ga­ni­sa­tion IMO.

Der­for de­fi­ne­re­de den res­sortansvar­li­ge myn­dig­hed, Sø­fart­s­sty­rel­sen, et nyt lang­sig­tet re­gu­le­rings-pro­jekt der skal op­byg­ge stær­ke al­li­an­cer med an­dre sø­fart­s­na­tio­ners højt­stå­en­de myn­dig­heds­per­so­ner. For­må­let er at præ­ge ud­vik­lin­gen i den in­ter­na­tio­na­le sø­fart­s­lo­v­giv­ning til for­del for kli­ma­neut­ra­le løs­nin­ger og ener­gi­ef­fek­ti­ve teknologier.

Pro­jek­tet ind­går i sø­fart­smyn­dig­he­dens ”Re­gu­la­tory Fu­tu­re Lab”, som sty­rel­sen lan­ce­re­de i 2021.

Men til over­ra­skel­se for fle­re eks­per­ter i for­valt­nings­ret skul­le ind­sat­sen og de til­hø­ren­de em­beds­mænd ik­ke fi­nan­si­e­res in­den­for sty­rel­sens år­li­ge be­vil­ling på finansloven.

The International Maritime Organization (IMO):

IMO er en or­ga­ni­sa­tion un­der FN, som va­re­ta­ger in­ter­na­tio­na­le for­hold om søfart.

175 lan­de er re­præ­sen­te­re­de i IMO, og her­af er 40 lan­de valgt til IMO Co­un­cil, der kan be­teg­nes som or­ga­ni­sa­tio­nens bestyrelse.

Si­den 2001 har Dan­mark væ­ret med­lem af IMO Council.

Det er i IMO, at kon­ven­tio­ner og reg­ler, der skal sik­re ens stan­dar­der over he­le ver­den, når det kom­mer til em­ner som sik­ker­hed til søs, skibs­foru­re­ning, navi­ga­tions­reg­ler, skibs­kon­struk­tio­ner og skibs­ud­styr, dis­ku­te­res og vedtages.

De reg­ler, der ved­ta­ges i IMO, gæl­der for al­le ski­be, uan­set hvor de er re­gi­stre­re­de, el­ler om de sej­ler på in­ter­na­tio­nalt farvand.

De kon­kre­te em­ner, som IMO for­hol­der sig til, ta­ges ty­pisk op ef­ter for­slag fra de en­kel­te lan­de, der øn­sker at frem­me en be­stemt sag.

I ste­det an­søg­te sty­rel­ses­di­rek­tør An­dreas Nord­s­eth sid­ste år om en do­na­tion på 16 mil­li­o­ner kro­ner hos Damp­skibs­sel­ska­bet Orient’s Fond.

Do­ku­men­ta­tion; Sø­fart­s­sty­rel­sens an­søg­ning til Ori­ents Fond

Be­sty­rel­sen i Orient’s Fond be­står blandt an­dre af per­so­ner med ind­sigt i den ma­ri­ti­me sek­tor, her­un­der Jo­han­ne Ri­e­gels Øster­gård, Kar­sten S. Knud­sen og Jan Rind­bo, der al­le sid­der i le­del­sen af re­de­ri­virk­som­he­den Damp­skibs­sel­ska­bet Nor­den A/S.

”Det glæ­der os at kun­ne med­dele, at be­sty­rel­sen i A/S D/S Orient’s Fond har be­slut­tet at støt­te De­res an­søg­ning af 23. marts 2022 med 8.000.000 kro­ner,” lød sva­ret to må­ne­der se­ne­re til styrelsesdirektøren.

Fonds­se­kre­ta­ri­a­tet bad des­u­den Sty­rel­sens di­rek­tør om at mod­ta­ge pen­ge­ne med en vis diskretion.

”Fon­den for­be­hol­der sig mu­lig­hed for om­ta­le af Fon­dens do­na­tion, men øn­sker ik­ke ak­kre­di­te­ring i for­bin­del­se med do­na­tio­nen, og De be­des und­la­de at vi­de­re­gi­ve in­for­ma­tion om Fon­dens bi­drag uden nær­me­re af­ta­le,” skri­ver fon­dens se­kre­ta­ri­ats­chef Lars Reu­ter til sø­fart­smyn­dig­he­dens øver­ste em­beds­mand An­dreas Nordseth.

Det frem­går af be­vil­lings­bre­vet i sa­gen, som Fun­dats har få­et ak­tind­sigt i.

Do­ku­men­ta­tion; Be­vil­lings­brev fra Orient's Fonden

Opsigtvækkende takkebrev

Fun­dats har præ­sen­te­ret sa­gens ak­ter for tre eks­per­ter i for­valt­nings­ret, der al­le un­drer sig over konstruktionen.

For hvor­for skal et pro­jekt, der i høj grad hand­ler om at til­pas­se FN-kon­ven­tio­ner i re­gi af den in­ter­na­tio­na­le skibs­fart­sor­ga­ni­sa­tion (IMO), fi­nan­si­e­res af en pri­vat al­men­nyt­tig fond?

”Pro­ble­met op­står, hvis tin­ge­ne bli­ver blan­det sam­men. Hvis drifts­mid­ler fra fon­den ind­går di­rek­te i myn­dig­heds­ak­ti­vi­te­ter­ne,” si­ger pro­fes­sor Fre­de­rik Waa­ge fra Syd­dansk Universitet.

Jeg sy­nes, at man kan sæt­te spørgs­måls­tegn ved konstruktionen

Fre­de­rik Waa­ge – Pro­fes­sor i for­valt­nings­ret, Syd­dansk Universitet

Sam­me over­vej­el­se har Ras­mus Grøn­ved Ni­el­sen, der er lek­tor i for­valt­nings­ret på Cen­ter for Of­fent­lig Re­gu­le­ring og Ad­mi­ni­stra­tion på Kø­ben­havns Universitet.

”Når man får pri­va­te mid­ler, er ri­si­ko­en jo, at man sæt­ter sin upar­tisk­hed over styr. Hvad hvis nu per­so­ner­ne i fon­dens be­sty­rel­se se­ne­re skal ha­ve en til­la­del­se el­ler en god­ken­del­se til et el­ler an­det? Så kan der op­stå spørgs­mål om fal­ske lod­der i vægtskå­len. Der­for har vi reg­ler om in­ha­bi­li­tet og sag­lig­hed. Det er me­get uhel­digt, hvis en myn­dig­hed brin­ger sig i en si­tu­a­tion, hvor man ik­ke læn­ge­re kan va­re­ta­ge de op­ga­ver, man har få­et,” si­ger han.

DMA Regulatory Future Lab:

Det nye pro­jekt, som Sø­fart­s­sty­rel­sen har få­et fonds­fi­nan­si­e­ring til, ud­sprin­ger af en­he­den ’Da­nish Ma­ri­ti­me Aut­ho­ri­ty (DMA) REUGLATORY FUTURE LAB,’ som sty­rel­sen sø­sat­te i 2021.

Ini­ti­a­ti­vet har til for­mål at til­by­de dan­ske ma­ri­ti­me virk­som­he­der sags­be­hand­ling af for ek­sem­pel nye tek­no­lo­gi­ske løs­nin­ger til ski­be, som fal­der uden­for de ek­si­ste­ren­de in­ter­na­tio­na­le sø­fart­s­reg­ler, og som der­for har be­hov for god­ken­del­se, før de kan ta­ges i brug.

Hvor det op­rin­de­li­ge ini­ti­a­tiv er fi­nan­si­e­ret af Sø­fart­s­sty­rel­sens drifts­mid­ler, læg­ger sty­rel­sen i sin an­søg­ning op til, at det nye pro­jekt og dets til­knyt­te­de me­d­ar­bej­de­re, skal væ­re fuldt fi­nan­si­e­re­de af ek­ster­ne midler.

Net­op usik­ker­he­den om hvor­vidt der er til­stræk­ke­ligt vandtæt­te skot­ter mel­lem fon­dens bi­drag og Sø­fart­s­sty­rel­sens myn­dig­heds­ak­ti­vi­te­ter bli­ver yder­li­ge­re for­stær­ket i sty­rel­ses­di­rek­tø­rens tak­ke­brev til fon­dens bestyrelse.

”Vi ser frem til i fæl­les­skab med fon­dens se­kre­ta­ri­at at plan­læg­ge ud­fø­rel­sen af pro­jek­tets kon­kre­te ak­ti­vi­te­ter,” skri­ver An­dreas Nord­s­eth i tak­ke­bre­vet, der er stilet til fondsbestyrelsen.

Do­ku­men­ta­tion; An­dreas Nord­s­et­hs takkebrev

Den for­mu­le­ring rej­ser fle­re spørgs­mål, vur­de­rer Fre­de­rik Waage.

”Når en fond med­vir­ker så di­rek­te i et mi­ni­ste­ri­um, så skal man ha­ve klar­hed over, hvad det er, fon­den med­vir­ker til. Og når den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør sen­der så­dan et brev, så gi­ver det an­led­ning til at stil­le spørgs­må­let: Hvad er det, fon­den be­ta­ler for? Hvad er det for ak­ti­vi­te­ter? Der er græn­ser for, hvad en pri­vat fond kan dæk­ke af of­fent­lig myn­dig­heds­ak­ti­vi­tet, så de må gi­ve en for­kla­ring,” si­ger pro­fes­sor Fre­de­rik Waage.

Fun­dats har gen­nem de se­ne­ste syv uger for­søgt at få et in­ter­view med sty­rel­ses­di­rek­tør An­dreas Nord­s­eth, li­ge­som vi skrift­ligt har stil­let spørgs­mål om de op­ga­ver, som fon­den fi­nan­si­e­rer. Vi har og­så spurgt, hvor­dan Orient's Fond kon­kret kan bi­dra­ge til at plan­læg­ge Sø­fart­s­sty­rel­sens projekt.

Det er ik­ke lyk­ke­des at få et in­ter­view med An­dreas Nord­s­eth, men ef­ter re­dak­tio­nens de­ad­li­ne på den­ne ud­gi­vel­se har Fun­dats' mod­ta­get et emailsvar fra sty­rel­sens pres­se­chef. Læs sva­ret un­der ar­tik­len her.

Hel­ler ik­ke Orient’s Fond øn­sker at ud­ta­le sig og hen­vi­ser i ste­det til Søfartsstyrelsen.

Partnerskaber med andre staters myndigheder

Iføl­ge Sø­fart­s­sty­rel­sens an­søg­ning til Orient’s Fond skal pen­ge­ne gå til an­sæt­tel­sen af tre nye me­d­ar­bej­de­re: En pro­jekt­le­der og to pro­jek­t­me­d­ar­bej­de­re samt de­res aktiviteter.

De tre me­d­ar­bej­de­re skal stå i spid­sen for et pro­jekt, der har til for­mål at ”på­vir­ke den in­ter­na­tio­na­le re­gu­le­ring af skibs­far­ten samt mar­keds­fø­re det ma­ri­ti­me Dan­mark som front­lø­ber på frem­ti­dens løsninger.”

Det skal kon­kret ske ved, at me­d­ar­bej­der­ne etab­le­rer ”bin­den­de part­ner­ska­ber” med ud­valg­te lan­de, som for ek­sem­pel Sin­ga­po­re og Mars­hal­lø­er­ne, og ved at me­d­ar­bej­der­ne skal af­hol­de ak­ti­vi­te­ter som wor­ks­hops og kon­fe­ren­cer i ind- og ud­land for og med uden­land­ske ”high le­vel-per­so­ner” og uden­land­ske ”nøg­le­spil­le­re i og om­kring den ma­ri­ti­me myndighedsverden.”

Jeg kan ik­ke hu­ske, at jeg tid­li­ge­re er stødt på, at en of­fent­lig myn­dig­hed har søgt pri­vat fi­nan­si­e­ring til nog­le af de ting, de ger­ne vil fo­re­ta­ge sig

Ras­mus Grøn­ved Ni­el­sen – Lek­tor i for­valt­nings­ret, Kø­ben­havns Universitet

Alt sam­men med det for­mål at ska­be ”in­ter­na­tio­nal an­er­ken­del­se” af dan­ske løs­nin­ger og på den bag­grund ”ska­be kon­sensus om for­slag til ny regulering.”

Ud­over re­gu­le­rin­gen i den in­ter­na­tio­na­le skibs­fart­sor­ga­ni­sa­tion IMO fo­re­går der og­så re­gu­le­ring på det ma­ri­ti­me om­rå­de i EU-re­gi, hvor det li­ge­le­des er Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­ets Sø­fart­s­sty­rel­se, der re­præ­sen­te­rer Dan­marks interesser.

Usædvanlig finansiering

Li­ge som på an­dre mi­ni­ste­r­om­rå­der lig­ger ar­bej­det med at frem­me dan­ske er­hvervs­in­ter­es­ser i in­ter­na­tio­na­le or­ga­ni­sa­tio­ner in­den­for de nor­ma­le myndighedsopgaver.

Men en af de ting, der sprin­ger i øj­ne­ne hos fle­re eks­per­ter i for­valt­nings­ret, er, at løn­nen til Sø­fart­s­sty­rel­sens em­beds­mænd nu fi­nan­si­e­res af pri­va­te sponsorer.

”Jeg kan ik­ke hu­ske, at jeg tid­li­ge­re er stødt på, at en of­fent­lig myn­dig­hed har søgt pri­vat fi­nan­si­e­ring til nog­le af de ting, de ger­ne vil fo­re­ta­ge sig,” si­ger lek­tor i for­valt­nings­ret Ras­mus Grøn­ved Nielsen.

Han bak­kes op pro­fes­sor Fre­de­rik Waage:

”Det er ik­ke al­min­de­ligt set i statsad­mi­ni­stra­tio­nen, at man får pen­ge til no­get, som min­der om myn­dig­he­der­nes drift,” si­ger han.

Det er dog ik­ke før­ste gang, at Sø­fart­s­sty­rel­sens di­rek­tør skaf­fer fonds­fi­nan­si­e­ring til at be­ta­le løn­kro­ner for sty­rel­sens ak­ti­vi­te­ter. Som Fun­dats tid­li­ge­re har for­talt, har Den Dan­ske Ma­ri­ti­me Fond, hvor An­dreas Nord­s­eth selv sid­der i be­sty­rel­sen, fle­re gan­ge ud­delt pen­ge til fi­nan­si­e­ring af sty­rel­sens me­d­ar­bej­der på den dan­ske am­bas­sa­de i Was­hin­g­ton.

Når Sø­fart­s­sty­rel­sen over­ho­ve­det har søgt Orient’s Fond om pen­ge, så skyl­des det, iføl­ge an­søg­nin­gen, at det pro­jekt, som sty­rel­sen øn­sker at sø­sæt­te ”vil kræ­ve ak­ti­vi­te­ter, der lig­ger ud over, hvad Sø­fart­s­sty­rel­sen som stats­lig myn­dig­hed har be­vil­ling til.”

Des­u­den frem­går det i sty­rel­ses­di­rek­tø­rens mo­ti­va­tion i an­søg­nin­gen, at ”en me­re ak­tiv stra­te­gisk ind­sats med out­reach, part­ner­ska­ber, frem­me af dan­ske ud­styrs­fa­bri­kan­ter­nes per­spek­tiv” ik­ke er en del af ”sty­rel­sens ker­ne­op­ga­ver”, og at det der­for ik­ke er mu­ligt at rej­se of­fent­lig bevilling.

Ras­mus Grøn­ved Ni­el­sen un­drer sig først og frem­mest over, hvor­for der er be­hov for, at Sø­fart­s­sty­rel­sen ud­fø­rer ar­bej­de, der ik­ke er dæk­ket af en of­fent­lig bevilling.

”Hvis man træk­ker det op på den helt sto­re klin­ge, kan man si­ge, at sty­rel­sen la­ver det ar­bej­de, som de fol­ke­valg­te har sat dem til og gi­vet dem pen­ge til. Rent prin­ci­pi­elt kan man si­ge, at hvis al­le myn­dig­he­der gjor­de det her, så er det jo un­der­gra­ven­de for den sam­funds­mo­del, vi har, hvor de of­fent­li­ge myn­dig­he­der skal ud­fø­re de op­ga­ver, som lov­giv­nings­mag­ten har bedt dem om at ud­fø­re,” si­ger han.

”Helt over­ord­net set fi­nan­si­e­rer vi myn­dig­he­der­nes ar­bej­de gen­nem fi­nans­lo­ven,” si­ger Ras­mus Grøn­ved Nielsen.

Han på­pe­ger, at det hæn­ger sam­men med de grund­læg­gen­de prin­cip­per om ar­bejds­for­de­lin­gen mel­lem den lov­gi­ven­de og den udø­ven­de magt samt det for­hold, at myn­dig­he­der­ne ik­ke skal væ­re for tæt på dem, de kon­trol­le­rer og regulerer.

Hvis man rej­ser ud og re­præ­sen­te­rer sta­ten Dan­mark, så er det en myndighedsopgave

Jes­per Ol­sen – For­mand, Trans­pa­ren­cy International

Uigennemskueligt

Og­så pro­fes­sor Fre­de­rik Waa­ge pe­ger på, at der er en klar græn­se for, hvad man som pri­vat fo­re­ta­gen­de kan gø­re i for­hold til det offentlige.

”Sto­re de­le af den of­fent­li­ge myn­dig­heds­u­dø­vel­se kan ik­ke ud­de­le­ge­res til, el­ler fi­nan­si­e­res af, pri­va­te virk­som­he­der, fon­de el­ler an­dre in­ter­es­sen­ter. Man kan for ek­sem­pel ik­ke la­de et pri­vat vagt­værn ud­fø­re po­li­tiop­ga­ver, og man kan ik­ke hy­re en pri­vat ad­vo­katvirk­som­hed til at fo­re­stå dom­stols­be­hand­ling på veg­ne af dom­sto­le­ne,” si­ger han.

Fre­de­rik Waa­ge un­der­stre­ger over­for Fun­dats, at han ik­ke kan vur­de­re, om det ar­bej­de, som de fonds­fi­nan­si­e­re­de pro­jek­t­me­d­ar­bej­de­re skal ud­fø­re på veg­ne af Sø­fart­s­sty­rel­sen, kan de­fi­ne­res som egent­lig myn­dig­heds­ar­bej­de el­ler ej, da han ken­der for lidt til det kon­kre­te projekt.

Men han me­ner ik­ke, at kon­struk­tio­nen er ideel.

”Jeg sy­nes, at man kan sæt­te spørgs­måls­tegn ved kon­struk­tio­nen. Den vir­ker ui­gen­nem­sku­e­lig. Hvad er det for nog­le ak­tø­rer, og hvad er de­res stil­ling i for­hold til mi­ni­ste­ri­et? Det er ik­ke sær­lig ønsk­vær­digt for en mi­ni­ster el­ler et mi­ni­ste­ri­um, at der er en myn­dig­hed, som man ik­ke helt ved, hvad sta­tus har. Det sær­li­ge her er jo, at de her me­d­ar­bej­de­re er statsan­sat­te. De er di­rek­te un­der mi­ni­ste­ransvar og an­sat­te som em­beds­mænd i sy­ste­met, sam­ti­dig med at de så får pri­va­te mid­ler til de­res ope­ra­tio­ner,” si­ger Fre­de­rik Waage.

Han for­kla­rer, at det for­ment­lig godt kan væ­re mu­ligt at la­ve en mo­del, hvor de fonds­fi­nan­si­e­re­de em­beds­mænd ik­ke ud­fø­rer egent­lig myn­dig­heds­ar­bej­de, men det kræ­ver, at Sø­fart­s­sty­rel­sen er helt skarp i sin opdeling.

Transparency: En myndighedsopgave

Og­så Jes­per Ol­sen er skep­tisk over­for Sø­fart­s­sty­rel­sens tæt­te par­løb med Dam­skibs­sel­ska­bets Orient’s Fond. Han er for­mand for ngo’en Trans­pa­ren­cy In­ter­na­tio­nal, der har til for­mål at be­kæm­pe kor­rup­tion og be­stik­kel­se overalt i ver­den. Han hæf­ter sig og­så ved ka­rak­te­ren af fle­re af de op­ga­ver, som Sø­fart­s­sty­rel­sen be­skri­ver i fondsansøgningen.

”Hvis man rej­ser ud og re­præ­sen­te­rer sta­ten Dan­mark, så er det en myn­dig­heds­op­ga­ve. Det er uden­rigs­po­li­tik, og uden­rigs­po­li­tik til­kom­mer kon­gen,” si­ger Jes­per Olsen.

Hvad hvis man in­vi­te­rer em­beds­mænd fra an­dre lan­de til Dan­mark, hvor de skal del­ta­ge i en konference?

”Så er det og­så en myn­dig­heds­op­ga­ve. Når man in­vi­te­rer nog­le til Dan­mark i så­dan et re­gi her, så er man nødt til at væ­re sik­ker på, at det fo­re­går hos Sø­fart­s­sty­rel­sen. At det er de­res an­svar, og at de kan stå på mål for ind­hol­det. Og at de syns­punk­ter, der kom­mer frem, el­ler de per­so­ner, man mø­der, ty­de­ligt er de­kla­re­re­de, hvem, der er hvem. Hvis der står nog­le på en kon­fe­ren­ce og re­præ­sen­te­rer et re­de­ri el­ler en fond, så skal det væ­re ty­de­ligt, hvor­dan per­so­nen er sponso­re­ret. Spe­ci­elt i in­ter­na­tio­nal sam­men­hæng, for der bli­ver holdt så man­ge kon­fe­ren­cer,” si­ger Jes­per Olsen.

Han for­kla­rer, at det godt kan væ­re lov­ligt for en sty­rel­se at mod­ta­ge pri­va­te mid­ler til myn­dig­heds­ar­bej­de, men at det i så fald for­ud­sæt­ter, at der er hjem­mel til det. Hjem­len skal væ­re ned­fæl­det på skrift i en­ten fi­nans­lo­ven, et akt­styk­ke el­ler i sel­ve loven for styrelsen.

Sø­fart­s­sty­rel­sen hav­de i 2022 ud­over sin al­min­de­li­ge drifts­be­vil­ling og­så ind­tægts­be­vil­ling til så­kaldt ind­tægts­dæk­ket virk­som­hed og ge­byr­fi­nan­si­e­ret virksomhed.

Men iføl­ge statsad­mi­ni­stra­tio­nens om­fat­ten­de re­gel­sam­ling Bud­get­vej­led­ning, punkt 2.3.5 kræ­ver det en sær­lig til­la­del­se fra Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et, hvis en sty­rel­se mod­ta­ger ga­ver på sær­li­ge vilkår.

Net­op så­dan en til­la­del­se fik Sø­fart­s­sty­rel­sen på Fi­nans­lo­ven for 2023, som på grund af Fol­ke­tings­val­get blev ved­ta­get sent in­de i fi­nansår­et. Her frem­går det:

”Der er ad­gang til at op­pe­bæ­re ga­ver og til­skud fra pri­va­te, or­ga­ni­sa­tio­ner, myn­dig­he­der og virk­som­he­der samt an­ven­de dis­se ga­ver til sær­ligt øre­mær­ke­de ma­ri­ti­me ak­ti­vi­te­ter, som lig­ger i na­tur­lig for­læn­gel­se af Sø­fart­s­sty­rel­sens virke.”

I føl­ge Ras­mus Grøn­ved Ni­el­sen er det van­ske­ligt klart at vur­de­re, om det in­ter­na­tio­na­le re­gu­le­rings­pro­jekt lig­ger in­den­for ram­men af den­ne indtægtsbevilling.

”Ef­ter min vur­de­ring vil ar­ran­ge­men­tet mu­lig­vis væ­re hjem­let i den­ne an­mærk­ning, men det er svært at sva­re klart på grun­det den va­ge ord­lyd”, si­ger han.

Det har ik­ke væ­ret mu­ligt at få Sø­fart­s­sty­rel­sens svar på, hvor­dan sty­rel­sen kon­kret skel­ner mel­lem en ker­ne­op­ga­ve og en op­ga­ve, der lig­ger i ”na­tur­lig for­læn­gel­se” af sty­rel­sens vir­ke, når de kon­kre­te fonds­fi­nan­si­e­re­de em­beds­mænd på veg­ne af Dan­mark hol­der mø­der med myn­dig­heds­per­so­ner fra an­dre lan­de, som og­så er me­dun­der­skri­ve­re af kon­ven­tio­ner­ne i IMO-regi.

Og det ærg­rer Jes­per Ol­sen fra Trans­pa­ren­cy International.

”Der kan væ­re rig­tig man­ge go­de grun­de til, at det her pro­jekt er rig­tig for­nuf­tigt. Sø­fart­s­sty­rel­sen skal ba­re stil­le sig op og for­kla­re det,” op­for­drer Jes­per Olsen.

Og­så pro­fes­sor Fre­de­rik Waa­ge me­ner, at Sø­fart­s­sty­rel­sen skyl­der en forklaring:

”Man må for­ven­te af en of­fent­lig myn­dig­hed, at den kan sva­re på, hvor­for det her ik­ke har ka­rak­ter af pri­vat ind­blan­ding i statsad­mi­ni­stra­tio­nen. Det må de kun­ne sva­re ret en­kelt på,” si­ger han.

Emailsvar fra Søfartsstyrelsen

Fun­dats søg­te før som­mer­fe­ri­en om ak­tind­sigt i Sø­fart­s­sty­rel­sens sag om sam­ar­bej­det med Orient’s Fond.

De se­ne­ste me­re end syv uger har vi for­søgt at få et in­ter­view med Sø­fart­s­sty­rel­sens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør. Vi har des­u­den ad fle­re om­gan­ge sendt en spør­ge­ram­me for in­ter­viewet. Ef­ter re­dak­tio­nens de­ad­li­ne på Fun­dats’ nyheds­brev 2023 nr. 35, d. 19. sep­tem­ber har vi mod­ta­get føl­gen­de email fra Sø­fart­s­sty­rel­sens pressechef:

”Sø­fart­s­sty­rel­sens di­rek­tør har desvær­re ik­ke mu­lig­hed for at del­ta­ge i et in­ter­view. Vi vil imid­ler­tid ger­ne be­sva­re je­res spørgs­mål. Sva­re­ne frem­går nedenfor:”

1. Hvor­for fi­nan­si­e­rer Sø­fart­s­sty­rel­sen ik­ke selv sit ar­bej­de i re­la­tion til IMO på det­te område? 

samt

2. Hvor­for, og hvor­dan lig­ger DMA Re­gu­la­tory Fu­tu­re Labs ar­bej­de ud over, hvad Sø­fart­s­sty­rel­sen som stats­lig myn­dig­hed har be­vil­ling til?

”Sty­rel­sens al­min­de­li­ge ind­sats i IMO med det in­ter­na­tio­na­le re­gel­ar­bej­de er en del af sty­rel­sens myn­dig­heds­op­ga­ver. De nævn­te ak­ti­vi­te­ter i an­søg­nin­gen til Orient’s Fond ift. fx out­reach, part­ner­ska­ber og bran­ding af Dan­mark som ma­ri­tim na­tion i re­gi af Fu­tu­re Lab hand­ler om for­ud­gå­en­de over­vej­el­ser, er­fa­rin­ger og di­a­log her­om, in­den der kan på­be­gyn­des egent­li­ge for­slag til reg­ler, stan­dar­der mv.

Det er så­le­des in­di­rek­te ar­bej­de ift. IMO og in­ter­na­tio­nal re­gel­dan­nel­se, idet der ik­ke er ta­le om for­hand­ling af reg­ler, men om fa­ci­li­te­ring af di­a­log og drøf­tel­ser med an­dre lan­des myn­dig­he­der om ny tek­no­lo­gi og hvil­ke ud­for­drin­ger, der skal hånd­te­res. Ak­ti­vi­te­ter­ne lig­ger i na­tur­lig for­læn­gel­se af Sø­fart­s­sty­rel­sens myn­dig­heds­op­ga­ver, og er det cen­tra­le i pro­jek­tet, som sty­rel­sen har an­søgt om støt­te til hos Orient's Fond.”

3. Hvor­dan er ind­tæg­ten på 8 mil­li­o­ner kro­ner hjem­let på bevillingslovene?

”Sø­fart­s­sty­rel­sen ud­fø­rer som led i sin virk­som­hed ind­tægts­dæk­ket virk­som­hed og an­den virk­som­hed, der er na­tur­ligt knyt­tet til sty­rel­sens al­min­de­li­ge virk­som­hed. Det har sty­rel­sen hjem­mel til på Fi­nans­lo­ven for 2023.

Det frem­går af fi­nans­lo­vens punkt 7, der om­hand­ler spe­ci­fi­ka­tion af ind­tæg­ter, her­un­der til­skud­s­fi­nan­si­e­re­de ak­ti­vi­te­ter, som føl­ger af Bud­get­vej­led­nin­gen 2021, navn­lig § 2.6.9.1 samt be­vil­lings­be­stem­mel­se BV 2.3.5. Dis­se ak­ti­vi­te­ter kan sty­rel­sen fi­nan­si­e­re ved ind­tæg­ter i form af ga­ver, til­skud fra of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de m.v. som f.eks. Orient’s Fond.”

4. I din tak­ke­mail til Ori­ents Fond af­sendt den 24. ju­ni, skri­ver du: ”Vi ser frem til i fæl­les­skab med fon­dens se­kre­ta­ri­at at plan­læg­ge ud­fø­rel­sen af pro­jek­tets kon­kre­te ak­ti­vi­te­ter.” Hvor­dan fo­re­stil­ler sty­rel­sen sig kon­kret, at det­te skal ske?

samt

5. Hvor­dan kan Ori­ents Fond bi­dra­ge sag­ligt til sty­rel­sens arbejde?

Når Sø­fart­s­sty­rel­sens di­rek­tør i sty­rel­sens tak­ke­mail til Orient’s Fond be­mær­ker, at vi ser frem til sam­ar­bej­det, så er det ment som en na­tur­lig og hø­flig for­mu­le­ring, idet der ved en be­vil­ling, som ud­de­les over fle­re år, nød­ven­dig­vis skal væ­re et sam­ar­bej­de med fon­den om prak­ti­ske for­hold som rap­por­te­ring, af­reg­ning og ud­be­ta­ling. Der er ik­ke lagt op til et fag­ligt sam­ar­bej­de om ak­ti­vi­te­ters ind­hold og afvikling.

6. Når de af Orient’s Fond be­tal­te me­d­ar­bej­de­re i Sø­fart­s­sty­rel­sen mø­der myn­dig­heds­per­so­ner fra an­dre lan­de, som og­så er me­dun­der­skri­ve­re af kon­ven­tio­ner­ne i IMO-re­gi – bli­ver dis­se in­ter­na­tio­na­le par­ter, da in­for­me­ret om, at de står over­for en pri­vat­fi­nan­si­e­ret em­beds­mand, som er løn­net af pen­ge fra en fonds­be­sty­rel­se, hvoraf fle­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer sam­ti­dig re­præ­sen­te­rer en rederivirksomhed?

De ak­ti­vi­te­ter, som Sø­fart­s­sty­rel­sen har søgt be­vil­ling til hos Orient’s Fond er ik­ke for­hand­lin­ger el­ler kon­kret re­gel­ar­bej­de i IMO jf. svar på spørgs­mål 1. Det er ik­ke usæd­van­ligt, at der ved ar­ran­ge­men­ter, som støt­tes af fx en fond, op­ly­ses her­om i pro­gram­mer og un­der ar­ran­ge­men­tet. For­an­le­di­get af Fun­dats’ spørgs­mål vil Sø­fart­s­sty­rel­sen dog fremad­ret­tet væ­re op­mærk­som på, at vi helt ge­ne­relt op­ly­ser her­om ved ar­ran­ge­men­ter o.l.”

 

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer